Lige tiltrækker lige..

Posted on 25/10/2011

0


 

Eller gør det? Ifølge loven om tiltrækning, som er sådan en universel (spirituel) lov, så gør det. Den har efter sigende empirien på plads fra fysikken. Som psykologistuderende OG pendler, er der jo mange hverdagsoplevelser, der giver anledning til at observere nogle gange vældig interessant menneskelig adfærd, synes jeg.

Et eksempel kunne være en dejlig morgen i toget, jeg har morgenmad med.. En mand, der sidder på et sæde skråt over for mig, og (havde jeg lagt mærke til), var i færd med at læse en artikel om kropssprog og assertiv kommunikation. Se et hurtigt bud, jeg fandt, på en definition her:

“Når du accepterer, at hvert menneske har sin egen måde at opfatte verdenen på og at denne måde har lige så meget “ret” som din, har du taget det første vigtige skridt til at kommunikere endnu mere effektivt.” 

Vi er ovre i noget med positiv, venligsindet kommunikation, hvor man bliver på sin egen banehalvdel. Det næste der sker, er at der kommer en dsb-mand med kaffe/kiosk-vognen, og manden begynder at skælde ham rigtig meget ud. Fordi en anden person fra dsb, havde fortalt ham, at man IKKE kunne købe kaffe ombord, og “det var da heller ikke til at regne med nogen meldinger, man fik”. Og nu kunne han så alligevel få lov at købe morgenkaffe, og det var han tilsyneladende bare skidesur over (godt han fik sin kaffe).  Ellers ingen sammenhæng med den artikel, han fortsatte med at læse i ;).

I forhold til loven om tiltrækning, så vil nogen (mig? – måske..) postulere, at hvis man oplever sådan en situation, nogen konfronterer en eller lignende, så er det fordi man selv rummer en del af “konflikten”. Dette går jeg for tiden lidt og undersøger, om kan passe. Da jeg var på vej hjem i dag, siddende i stillekupeen, “overfaldt” min sidedame verbalt damen siddende foran mig med en forurettet tone, og irettesatte, at det var en stillekupé (fordi hun talte lavt i telefon, hvilket heller ikke er meningen). Anyways, jeg vil mene, de begge greb det forkert an, for de var begge meget forurettede og det blev til et højlydt skænderi/ordveksling mellem dem..Det kan jo give en akavet stemning i sådan en stillekupe, og nogen tyssede også på dem.. 🙂  Jeg prøvede (som jeg lidt øver mig i for tiden), at undgå at involvere mig følelsemæssigt, men i stedet observere situationen, uden egentlig at tage parti, men lægge mærke til, hvad der foregik. Og så bliver sådan en situation ret interessant socialt og psykologisk set ! (og lidt sjov..)

Det var dén historie, der leder mig videre over i tiltrækningen. Derefter kom jeg til at tænke på, om jeg mon har noget konflikt/modstand i mig i dag, siden de to damer skulle fare i totterne på hinanden, og jeg sad midt i orkanens øje. Og sandheden var måske: Ja. Jeg tog hjemmefra og til forelæsninger med en rigtig god ro og sammenhæng, på trods af, at det er optrappende eksamenstid. Mødet og stemningen med de andre travle, og påmindelsen om pensum og andre ting, gjorde alligevel, at det var sådan lidt nærmere fight-or-flight-mekanismen, der rådede på hjemvejen. At jeg kom til at tænke over dette, gjorde faktisk, at jeg indtog en mere fredsmæglende rolle i den samtale, jeg skulle have med et gruppemedlem på vejen hjem (hvor jeg ellers var lidt i offensiven). På den måde blev vores kommunikation bedre, og vi gik begge gladere derfra.

Snip snap snude !

PS. Jeg mener, at vrede er både sundt og naturligt, og skal udtrykkes på velplacerede steder. Men nogen gange går vredhed jo mest ud over en selv..fingeren peger tilbage. Derfor er det bedre at indtage den fredelige kriger.

PPS. Hvis du ser denne her video med de søde beb’s, der kommunikerer det bedste de har lært, er jeg sikker på, du går glad herfra ! (analyserede den i udviklingspsykologi i dag)

Reklamer