Træk vejret

Posted on 28/11/2011

0


Jeg vil slå et slag for åndedrættet. Lige nu. Vi trækker jo vejret hele tiden, og tak for det! Men der er meget forskel på kvaliteten af åndedrættet, og åndedrættet er utroligt vigtigt for ens velbefindende. Inden for yoga hedder åndedrætsteknik “pranayama”.

Prana betyder livsenergi, og når vi ånder ilten ind, trækker vi også prana ind og rundt i kroppen til at stimulere og give ny energi til cellerne. Derfor kan man føle sig helt “fornyet” ved at bruge bestemte teknikker for åndedrættet. Og de kan gøre, at det naturlige åndedræt forbedres, så vi trækker vejret på en bedre måde.

Jeg har en bestemt teknik, jeg bruger nogle gange, når jeg trænger til at slappe af! (ja lave en mental og fysisk landing faktisk) Brugte den sidst, jeg var ude at flyve, der var  mellemlanding i en fyldt lufthavn på en meget lang dag.. Inden boarding ved gaten lavede jeg den et par gange. I flyveren fik man chokolade, og det var dejligt, og derudover nød jeg udsigten – elsker at se ud på skyerne, når man flyver. Damen ved siden af mig sagde (og hun var tysk), da vi var landet:

“Entschuldigung, machen Sie yoga?? Sie schauen sehr entspannt aus!”

Utroligt hvad lidt vejrtrækning kan gøre, ik’! 😀

Reklamer